OM TEKLA

Tarotkortene har groet sig organisk ind i mit DNA, hvilket er gået langsommeligt til værks over en længere årrække. I min hverdag fungerer de som en flittig samtalepartner, hvor jeg vender tanker, følelser, situationer, relationer – ja alt, hvad der rør sig i mig. De er med til bords, når vigtige beslutninger skal overvejes eller træffes. Igennem årene har jeg oplevet, hvordan kortene har givet vejledning, støtte og hjælp til mig selv og andre, når de fortolkes.

Jeg ønsker at stille mig selv til rådighed for dem, som er klar til at åbne sig for den uendelige visdom og transformative kraft, der findes i tarotkort og den magiske samtale de skaber.

MIN FILOSOFI

Det er vigtigt at bemærke, at det filosofiske grundlag for tarot kan variere alt efter hvilken tilgang, kulturel tradition og overbevisning tarotlæseren lægger ned over kortene. Nogle opfatter tarot som et spådomsværktøj til at forudsige fremtiden, mens andre ser det som et værktøj til at udforske egne psykologiske ståsteder og skabe plads til selvrefleksion. Personligt læner jeg mig ind i troen på, at tarotkort er et værktøj der udvikler dit personlige ståsted ved at udforske forskellige dimensionerne i dit liv.

Filosofien, jeg dedikerer mig til, lægger stor vægt på egen fri vilje. Min opgave er at tilbyde vejledning og støtte, så du kan træffe informerede valg, tage ansvar for eget liv og omfavne personlig handlefrihed.

Jeg ser kortene som symbolske billeder og arketypiske kræfter, der spiller ind i vores liv på forskellige tidspunkter. Symboler og arketyperne har den kolossale kraft, at de både er gådefulde og lærerige. Ved at være i nærheden af dem ved eksempelvis at efterligne, låne eller lade sig inspirere af deres karakteristika og egenskaber, kan vi opnå store ressourcer.

MIN REJSE

Efter at have arbejdet som direktør i en mellemstor dansk virksomhed med ledelses- og personaleansvar for mere end 130 medarbejdere, besluttede jeg at tage en pause. Jeg trak stikket ud, solgte virksomheden og rejste på en lang dannelsesrejse til Mellem- og Sydamerika. Her var jeg afsted i mere end et år og høstede mange spændende oplevelser. En af de største var at få vagt mine urinstintker til live og komme i stor kontakt med mine forfædre.

Jeg er uddannet fra Copenhagen Business School. Først med en bachelor i filosofi HA-(fil.) og dernæst med en kandidat i psykologi Cand.merc.(psyk.).

Fra det private arbejdsmarked har jeg størst erfaring med ledelse, drift og fastholdelse af personale. Som et led i at finpudse mine samtaleteknikker, har jeg suppleret med en 4-årig psykoterapeutisk uddannelse, som har lært mig at mestre eksistentielle og traumatiske problemstillinger på en empatisk og støttende måde.

TILLID

NÆRVÆR

FORTROLIGHED

Før du starter en session eller et forløb op, er det vigtigt, at du mærker efter og føler, at der er tillid imellem os eller at der er plads til, at den kan opnås. Under læsningen er en af mine fornemmeste opgaver at stille mig selv nærværende tilrådighed, imens jeg intuitivt fortolker kortene symboler og positioner.

Fortrolighed er et vigtigt aspekt, som jeg forvalter med stor respekt. Derfor vil de temaer og oplysninger, vi behandler under læsningen blive behandlet fortroligt og ikke blive delt.

Den rette atmosfære og de rette kompetencer er vigtige. Derfor er det fra min optik vigtigt, at en tarotlæsning ideelt set udføres af en professionel, som er enten uddannet terapeut, rådgiver og er vidende om tarot og psykologiske principper.

Følg mig på Instagram

Følg mig på Instagram